Induktiv læring - læring gennem egne erfaringer

I forhold til at tilegne sig ny læring og viden, kan man gøre det ud fra en induktiv eller deduktiv metode. Induktiv læring er, når man lærer gennem egne erfaringer ("learning by doing"). Deduktiv læring er, når man starter med teorien og udleder sin viden på baggrund deraf. Når det handler om børns læring og udvikling, foretrækker jeg den induktive metode - hvad ville du selv huske bedst? Noget du selv har "opdaget" en sammenhæng i, eller noget, som du bare har fået at vide?

Dermed ikke sagt, at man ikke skal lære deduktivt - for meget af det ene og det andet...

Brændt barn skyer ilden. Uhensigtsmæssige situationer kan man forhåbentlig komme uden om ved, at børnene kan få at vide, at noget er farligt eller lignende. Eksempelvis har F brændt sig i børnehaven på en ovnrist og dén viden, hun selv har erfaret sig, har vi heldigvis haft mulighed for at referere til i mange sammenhænge, hvor vi ikke har været nødsaget til (igen) at opdage, at noget var meget varmt... ;-)

I påskeferien var A i tigerspring. Jeg troede egentlig, at vi var færdige med strækviklen, som jeg har skrevet lidt om HER. Det viste sig, at den kunne give hende ro og tryghed til at få sovet lidt, hvilket der ellers ikke var de store udsigter til. Med en tilfreds baby på maven og en mand, der fik sig en velfortjent pause fra arbejdet med vores kommende badeværelse - for nu er Formel 1-sæsonen startet (suk!) - fik F gang i malingen.

Jeg viste, at jeg kunne trylle hendes yndlingsfarve, lilla, frem, hvilket hun var super imponeret over! Vi fik derfor lejlighed til sammen at udforske, hvilke farver der kom frem, når primærfarverne (rød, blå og gul) blev blandet. Mere skulle der ikke til for at brillere, men opdagelsen har nok ikke ligefrem lagret sig hos hende - hun bemærkede nok bare, at man kan få andre farver, når man blander dem sammen.

Større børn vil selv kunne gøre det samme og selv lave "undersøgelsen", hvis man opmuntrer dem til det. Den glæde, de får, når de forventningsfuldt opdager en sammenhæng eller har gang i en leg, hvor de udforsker nye ting, er for mig at se meget mere værdifuld, end "hvis du blander rød og gul, får du orange." Den induktive læring læner sig op ad de tre parametre, der skal være til stede for at kreativitet kan opstå. Her er både mulighed for faglig fordybelse, fuskeri/eksperimenteren og modstand fra materialet - alt efter hvordan barnet er beskæftiget. Det har jeg tidligere beskrevet i forbindelse med kreativitet, som du kan se HER.

I vores badeværelses-kaos var det fingermalingen, jeg kunne fiske frem fra et skab. Det er fra Djeco, og jeg mener, at vi gav F det i gave, da hun var 1 år. Det er uden alt muligt skidt, så man med god samvittighed kan have helt små børn til at slå sig løs uden at bekymre sig om dårlige indholdsstoffer :-)

Skal små børn vente op mod 3,5 time ved vagtlægen?

Påskeferien er ved at være ovre, og hverdagen starter igen imorgen. Begge børn har været ramt af forskellige sygdomme - både på skift og samtidig i 1,5 måned, men nu ser det endelig ud til at være vendt. Vi startede ferien med dejligt besøg af faster ❤️

Vi tog ind til vagtlægen søndag aften, da F havde haft uændret høj feber på trods af opstart på penicillin, og jeg må indrømme, at jeg blev lidt gal (så vidt muligt kun indvendigt)... Vi kom nemlig derind før klokken 19.30, og efter at have holdt ud i 1,5 time, spurgte jeg efter udsigt til at komme til og fik svaret, at det var håbløst, der kunne godt få 1,5-2 timer mere. Så ville klokken være 22.30-23! (At de så har ekstra travlt, der er kaldt ekstra læger ind, og det derfor ender med "bare" én time mere, kunne hun da godt have sagt i stedet for!). F kommer normalt i seng klokken 19, og i forhold til at være syg og ikke kunne ligge nogen steder, da bænkene var med revner imellem sæderne, virkede det faktisk håbløst, og jeg overvejede egentlig at køre hjem uden at få hende tilset, da det næsten var mere synd at holde hende dér hele aftenen. Der var vist to små børn udover F, og det ene barn var nok omkring 2 år, hvor moren gik frem og tilbage og vuggede det skrigende barn med dyne omkring i flere timer. Jeg kan slet ikke forstå, at børn ikke kommer frem i køen, men at det går efter de trukne numre - det er sgu da ikke en bager... Jeg ved godt, at det er træls for andre, at der kommer nogen foran i køen (som ikke er døende), men det lille skrigende barn, kan jeg slet ikke forestille mig, man ikke ville lade komme ind før sig selv. For mig at se vil det være helt naturligt at tage helt små og vel også meget gamle eller svage mennesker ind, hvis der er så lang ventetid. Jeg synes, det ville stemme overens med tanker for vores velfærdssamfund, men måske det bare er mig, der har misforstået noget... Jeg er med på, at ingen af børnene var i livsfare, men det er også en del af at blive rask at ligge hjemme i sin seng og sove sent om aftenen, når man er så lille. Helt ærligt, det må vi da kunne gøre bedre? Eller skal den ene forælder drøne ind og trække et nummer, så snart man overvejer at tage sit barn til vagtlægen? Det er urimeligt at børn skal vente så længe.

... Ellers har ferien budt mest på restitution, projekt-badeværelse, gynger på legepladsen og familiehygge :-)

For tre år siden...

For tre år siden foreslog Sixten, at vi gik en længere tur i skoven.

Han gik pludselig lidt langsommere, og jeg fornemmede nok, at han skulle rette på sin sko, binde snørebånd eller sådan noget, så da han sagde "Louise?" svarede jeg bare "ja..?" og gik stille videre med F i barnevognen. Det var tydeligt, at der var noget galt, da han sagde "Hallo..!", og da jeg vender mig om, sidder den (stakkels) søde mand på knæ flere meter tilbage og spørg, om jeg vil gifte mig med ham :-D Heldigvis var det ikke så anspændt for ham, som det kunne have været, for jeg vil mene, at han må have været ret sikker på, at svaret var JA. Men det var stadig lidt synd at gå fra en mand, der sidder på knæ!

Vi valgte at få lavet en tilsvarende ring uden sten til ham, som vi brugte som vielsesringe. Ringene er af titanium og fra Rasmussen i Gravensgade i Aalborg. Det er en skøn guldsmed, og er man på udkig efter noget helt specielt eller har særlige ønsker, kan jeg varmt anbefale dette sted.
Det hele så meget anderledes ud for tre år siden, hvor vi begge var studerende og boede i lejlighed. Tiden flyver, når man er i godt selskab ❤

Stimuler dit barn :-)

Det første leveår for mennesket er vigtigt - og langt vigtigere end jeg havde forestillet mig. Der sker utrolig meget på det ene år, og babyen gennemgår en stor udvikling. Grundlaget for barnet skabes på mange områder i løbet af året, og man vil tidligt kunne se træk ved barnets personlighed.

Det er vigtigt, at babyer stimuleres det første år. Særligt har den motoriske udvikling indflydelse helt op i skolealderen ift. barnets indlæring. Børn, der eksempelvis har god balance, vil have lettere ved indlæring, da de ikke skal bruge deres "krudt" på det motoriske og derved får mere plads til at lære. Selvom det er godt at lære at sidde stille og koncentrere sig, kan det derfor også være vigtigt at få bevæget sig. Jeg har tidligere i vinterferien skrevet lidt om Leos Legeland, som du kan læse HER - der var i hvert fald god mulighed for at styke børns motorik og stimulere børn i alle aldre.

Balancen kan stimuleres ved at gynge og lege "tumlelege", hvor barnet svinges i et lagen, vendes på hovedet osv. (afstemt efter alder!)

Jeg fik desuden et råd af sundhedsplejersken for tre år siden, at hvis baby havde lidt ekstra energi tilbage, der ikke helt var brændt af, inden han/hun var klar til at blive puttet, kunne man lige vende baby på hovedet. Jeg synes faktisk, det virker. Det skal selvfølgelig ikke være en for træt baby, man vender på hovedet... Det fungerer også, hvis baby keder sig. Kan baby ikke lide fx at vende på hovedet, er der faktisk endnu større grund til det - og ved at stimulere baby ligeså stille, får han/hun det muligvis lettere flere år senere :-) Jeg har hørt, at de skulle vendes på hovedet en gang om dagen, så det må være ret vigtigt at udvikle børn på dette område.

Jeg har ofte oplevet, at børn trænger til at brænde noget energi af. Især inden de er parate til at sidde stille. En morgen i december kørte vi til Sjælland. Jeg havde tænkt, at det lige var det tidspunkt, F var ladet op med energi, og det viste sig også, at hun slet ikke var klar til at køre langt. Det første stop på turen kom derfor tidligt, og jeg jagtede hende rundt i fangeleg i maks 5 minutter, og så var hun klar til at køre videre.

Når børn (i alle aldre) bliver lidt vilde, synes jeg, det fungerer godt, at få dem udendørs og blive "luftet igennem". Selv i 9. klasse, er det tiltrængt - men det er det vel også hele livet igennem. Jeg tror, at det er godt at understøtte energien i børn og bruge det positivt, i stedet for at skælde ud, når de ikke kan sidde stille. Vi ønsker jo heller ikke, at de bliver passive og ikke får et sundt, aktivt liv.

Forslag til stimulering:

• Babysvømning
• Musikalsk legestue
• Stimulastik
• Babymassage
• Mor i form-træning med babyer

A og jeg er lige startet til babysvømning. Jeg gik til det med F, og denne gang overvejede jeg det, for der går virkelig lang tid med det på trods af, at man er i vandet i 30 minutter. Men det er super godt for babyer, og det giver også en rigtig god oplevelse sammen, hvor man har god kontakt sammen. Babyerne kan bevæge sig frit i vandet, og det styrker grovmotorikken. Det giver desuden en god træthed efterfølgende, hvor baby (måske) sover en lang lur. Det falder nok i god jord hos moren efter omklædningskaos i svømmehallen. Vi går til babysvømning i Nørresundby, og det er virkelig fantastisk. Jeg synes, det er ærgerligt, at F og jeg ikke gik til det dér, for det havde været bedre for os.

Babymassage skal være på barnets præmisser. Nogle børn bryder sig ikke om det, hvilket man skal acceptere. Det kan være godt at starte stille ud. Det giver barnet kropsbevidsthed, god kontakt og nærvær med den, der giver massagen. Det kan desuden være godt at fortsætte med for de lidt større børn. Det kan have en afslappende virkning før sengetid, hvor de kan falde til ro.

HER kan du læse mere om babymassage.

... For nylig hørte jeg, at de førstefødte er klogest, da det viser sig, at de bliver mest stimuleret. Det giver for mig god mening, og det er derfor vigtigt også at stimulere de yngste børn.

Kilde: "Vi skal nærmest være i panik: Så dårligt hopper og kaster danske børn"

Kreativ påske

Højtiderne indbyder til kreativ hygge ❤

Jeg har forsøgt mig med at puste æg - jeg har aldrig prøvet det før, og jeg har en veninde, der var i chok over, jeg ikke havde prøvet det før (eller i hvert fald ikke kan huske det). Så i år måtte det være. Min association til at skulle igang med at puste æg er scenen fra Blinkende lygter, som du kan gense lige HER. Måske det også har medvirket til, at jeg ikke har kastet mig ud i det før, men det var heldigvis ikke en syg høne, der havde lagt disse æg... ;-)

F har malet på dem med Posca-tusher (fantastiske tusher med maling, der kan male på alt).

Vi har ikke nogen påsketraditioner og plejer heller ikke at have påskepynt. Det kunne måske være en god tradition, at børnene hvert år lavede et æg, man skrev navn og årstal på, som kunne hænge på forårsgrene - eller være en gave til fx bedsteforældre. Jeg havde kun fire æg og tænkte umiddelbart ikke på gaver, men da F var igang med at male, sagde hun, at det ene var til moster.

Gækkebreve er en klassiker og F har været igang. Det er en hyggelig, dansk tradition, og det har sine fordele, at man får chokolade i sidste ende ;-) Det er desuden rigtig godt for finmotorikken at klippe med saks. Hvis det er svært at klippe fra fri fantasi, kan man lade barnet tegne på det foldede papir først, så man har noget at klippe efter. Den lille, fine saks er købt i Søstrene Grene i december.

Min søster og jeg har altid lavet gækkebreve til vores mormor, da vi var børn. Vi har lige mange bogstaver i vores navne. Det ene år ville vi være smarte og skrive gækkeverset for hinanden, da vores håndskrifte var forskellige, men vores kære mormor gættede jo altid forkert, så vi skulle have påskeæg - og så gættede hun jo rigtigt det år! Det endte dog med, at vi alligevel fik påskeæg :-) Mormor og morfar har gættet på, at det var A på 5 måneder, der havde klippet gækkebrevet, så de skyldte et påskeæg og F havde gjort gækkebrev til faster klar til forsendelse. På trods af endnu en omgang sygdom, har vi nydt besøg af faster i weekenden, der havde et kæmpe påskeæg med ❤️

I institutionen har de en årlig bedsteforældredag med påskefrokost og klippe-klistre-hygge. Vi har fået masseproduceret disse skønne "kaniner med glimmer".

For et år siden havde jeg et rent tøsehold til håndværk og design som valgfag i 7. klasse. Vi havde også billedkunstlokalet til rådighed i undervisningen, og de var nogle rigtige tegne-piger, så jeg lavede en påskekonkurrence, inden de blev sendt hjem på ferie. De skulle lave det flotteste gækkebrev med vers og havde kun tiden, indtil konkurrencen skulle afgøres. Internettet måtte bruges til inspiration, og de fik lavet de fineste papirklip. Det bliver man ikke for gammel til at hygge sig med - og så kunne de endda tage det med og håbe på et påskeæg i sidste ende :-)

F har lavet et påskeæg af små perler i børnehaven, og større børn kan også lave påskepynt af perler. Min søde kusine, der er dagplejemor, har lavet fine påskekyllinger, -hare og -æg. De indbyder børn og andre barnlige sjæle til at lave perler :-) Vi har herhjemme lavet en kanin/påskehare af de store hama-perler efter en skabelon sammen. Det var svært. Det er nok tidligst fra 4-5 år, man selvstændigt vil kunne lave perler efter en skabelon.

Herhjemme er vi igang med at lave nyt badeværelse. F håber rigtig meget, at vores badekar bliver lilla. Men det gør det ikke.

God påskehygge derude - hvilke traditioner har I? :-)

Projekt "Nyt badeværelse"

Sidste lørdag startede vi officielt på at lave nyt badeværelse, hvor gulvet skulle bankes op. Første overraskelse i projektet: Der var ikke ét lag beton. Der var tre..! + uventede jernrør. Det var godt, at vi ikke var under tidspres. På det tidspunkt var vi dog ved ret godt mod - vi var jo lige startet. Det vil sige, at jeg med "vi" mener Sixten. Han havde nemlig en ven på besøg til det projekt, imens jeg var på tur inde i byen med en veninde og vores tilsammen fire børn. Super god arbejdsfordeling ;-)

Søndag blev F hentet, og hun havde en hel dag hos mormor og morfar. Jeg var hos en veninde med A, som sov fire timer i barnevognen (mors dygtige pige!), så det var rigtig skønt at få ladet op, kaffe og venindesnak.
Sixten og hans far har knoklet i ugens løb, og jeg har hjulpet til, når A sov, og ellers serveret frokost.

Vi er nu ved at være helt ovenpå diverse sygdomme, så det er godt. Sygdomme og tandfrembrud kommer jo selvfølgelig op til sådan et projekt, men i det mindste er der ingen baby-tigerspring.

Der er gået lidt camping-stemning i den - både ift. habitten og omstændighederne på badeværelset. Det bliver så skønt, når vi er helt færdige. F synes heldigvis, det er mega sejt, at der kun er "toilet og ingenting" på badeværelset.

En lille status over stemningerne:

1. Wuhuu, så er vi endelig igang!

2. Der var lige nogle udfordringer, men vi er lige startet, så vi giver den max gas.

3. Det er pænt hårdt, men vi knokler. Imorgen er vi nok færdige med at grave.

4. Yes, i dag får den mega gas, og så er vi færdige med at grave.

5. ... Er vi ikke færdige med at grave!?! Der mangler lidt, men vi er totalt udmattede.

Alternativ "mor-i-form"/efterfødselstræning!

(Måske er jeg ved at komme i god form til årets havearbejde...)

Vi er så færdige! Ikke med badeværelset. Bare fysisk - men heldigvis også med at grave. Vi holder os vågne, indtil børnene sover. Så er vi også gået fuldstændig kolde.

Jeg har den sejeste mand, der nu har fået gravet hele badeværelset op - og ekstra dybt, hvor badekaret bliver nedsænket i gulvet. Dét badekar, som jeg skal have. Ham må jeg være god ved ❤

God weekend :-)

Søvnmangel + betydning af søvn for børn (3-12 år)

Jeg kan virkelig sætte mig ind i, at konstant afbrudt søvn anvendes som tortur. Man bliver helt rundt på gulvet og får simpelthen ikke nok af den helt dybe søvn. Det er værst, hvis man lige når at falde tungt i søvn, så er der langt op til virkeligheden! Det kan godt være, at det var hårdt at sove 2,5 time ad gangen, men vi overgår det lige med 1-1,5 time nu.

Til gengæld er det utroligt, hvordan en baby kan vågne om morgenen og smelte en fuldstændig, så man med det samme (næsten) glemmer, at man ikke har fået sovet. Det kan jeg også huske med F, da hun var en måned gammel, og lægen havde meldt, at hun havde kolik (hvilket vidste sig heldigvis "bare" at være maveproblemer). Ansigtet lyste op hver morgen som om intet var hændt, som om der ikke havde været Ragnarok all night long.

Børn og søvn

Søvn har større betydning på flere områder, end jeg var klar over - altså jeg var godt klar over det var vigtigt, og jeg hænger heller ikke selv sammen, hvis jeg ikke får mine mange timers søvn - men her er 5 gode grunde til at have fokus på børns søvnrytmer:

1 Børn udvikler deres mentalitet, når de sover. Alle de indtryk, de får på en dag, bliver lagt på plads i "puslespillet" om natten, når de sover. Det, børnene har lært om dagen, lagres om natten, når de får sovet nok.

2 Børn er gladere, har mere energi, er læringsparate og har et bedre udgangspunkt, når de er udhvilede.

Jeg har oplevet, at mange skolebørn og unge selv styrer deres sengetid, og det er for mange et meget stort ansvar at få. Jeg ved i hvert fald, at når der er spillet computer til kl 2, og man skulle op klokken 7, så er man først bare lidt vågen efter klokken 10, og så er der alligevel ikke rigtig nogen ting, der hænger ved ;-)

3  Når børn er trætte, lærer og forstår de mindre. Det giver helt god mening og er vist ikke kun gældende for børn.

4 Tidlige sendetider halverer risiko for overvægt.

5 Søvn frigiver væksthomoner, så de udvikler sig, som de skal.

Du kan i linket nederst i blogindlægget finde en oversigt over børns ideelle sengetid (3-12 år) og læs nærmere om børns søvn.

Kilde: http://nordicparenting.dk/2017/01/09/se-dine-boerns-ideelle-sengetid-gamle-hvornaar-plejer-vaagne/

Sygdomme

Der har været stille her på bloggen, da vi har været ramt af sygdomme på skift - men det har også haft overlap. Vi har ikke prøvet før at være syge samtidig, og jeg forstår nu, hvad min veninde egentlig mente, dengang hun sukkede og sagde, at det trak ud med sygdommene i deres familie, og den yngste havde været syg så længe... For man bliver da virkelig træt, og man når jo intet. Det er i hvert fald et godt udgangspunkt at sætte øvrige ting på standby, indtil alle er lidt ovenpå igen.

Det minder mig heldigvis om, at vi nærmest aldrig er syge. Det er måske årsagen til, at jeg synes, at det hele går i stå. Men vi har i hvert fald fået sponsoreret medicinal industrien...

I dag skulle A til 5 måneders børneundersøgelse og vaccineres. Hun var stadig forkølet og havde til morgen fået feber, så jeg tænkte, at hun i hvert fald ikke skulle vaccineres, men kunne få tjekket op på forkølelsen, der længe var blevet hængende. Jeg ventede lidt mere end en halv time ved lægen, og han konkluderede, det bare var "snot" - men vi kunne jo lige tage forbi ørelægen og få tjekket dem, da han ikke kunne se det ordentligt, og der var lidt tegn på, der måske var noget. F har også lige for nylig fået lagt dræn i for tredje gang.

Jeg var så heldig at få lov til bare at vente ved ørelægen, så kunne jeg komme ind, når det var muligt... Skønt! Jeg kunne slet ikke få nogen melding om, hvor længe det ville tage, men de er altid så hurtige, så det kunne vel ikke varer så længe. Efter 1,5 times ultimativ tålmodighed måtte jeg gå op og spørge pænt, om hun mon havde en fornemmelse for, hvornår vi kunne komme til. Det havde hun ikke, vores papir lå lige dér i kurven (sammen med et andet), og da vi ikke havde nogen tid, var det bare, som der blev tid til det på et tidspunkt... Jeg var jo også glad for ikke at være blevet afvist og "ring imorgen og spørg efter afbud", men heldigvis var en af ørelægerne lige i nærheden og tog os ind med det samme. På det "gode øre" var der begyndende mellemørebetændelse, og på det dårlige var der absolut mellemørebetændelse - trommehinden var helt udspilet! Så vi fik startet på penicillin (igen) og med beskeden om, at de helst ikke lagde dræn i på børn under otte måneder. Det må være forklaring på, hvorfor jeg kun får sovet maks 2,5 time ad gangen lige for tiden. Det er så svært at se, når små børn har noget med ørene, for de kan bare være så seje og i godt humør på trods af det. 

Nu krydser vi fingre for, at der kommer bedring over hele linjen, foråret er kommet :-)

Heldigvis kunne jeg lige få et pitstop i hovedbibliotekets ammerum, hvor vi fik gang i penicillin, og jeg kunne få min lækre madpakke bestående af to skiver rugbrød med leverpostej. Jeg havde dog lige været forbi Baresso på vej derhen - om jeg skulle have en croissant dertil? Ja tak. Med eller uden chokolade? Med chokolade... Og så får jeg en uden chokolade!

- Nå ja, og fik jeg nævnt, at jeg kørte i en lort med barnevognen? Det manglede da bare.

Når 3 bliver til 4

Når familien får vokseværk bliver hverdagen igen helt anderledes.

F. er tre år og kunne ikke have været mere parat til at skulle være storesøster. Hun elsker at lege med dukker og er også vældig glad for sin lillesøster - selvom hun godt kunne tænke sig, at vi snart fik en "rigtig baby". Måske havde hun troet, at lillesøsteren ville have opført sig som en dukke; blive puttet når man ville det, få sutteflaske, puttet i dukkevogn og blive dér, indtil man synes, man ville lege med den igen.

Jeg tror allerede, at F. har en fornemmelse af, at vi altid har været fire. Vi havde gjort en del for at forebygge jalousi, og det er gået over al forventning. Der er kun kys og kram til lillesøster, "du er min bedste ven" og "jeg ææælsker dig!". Det er lige til at smelte over.❤

Når der kommer familieforøgelse, er det væsentligt, at man tænker over, hvilke behov det ældste barn har. Den lille baby vil helt naturligt få meget opmærksomhed, og det kan være udfordrende, at få det ældste barn til at føle sig set midt i det hele, hvis man ikke gør sig bevidst om det.

Det kan have stor betydning, hvordan I taler om og med hinanden: "Ella, jeg kan ikke hjælpe dig, lillebror græder." Man kan nemt komme til at give jalousi grobund. Man er jo nødt til at opfylde babys basale behov, men den ældste behøver ikke at inddrages deri. Jeg har fx holdt den meget ved mig selv; at man skulle ikke lige spille blokfløjte nu, for det larmer for meget for mig. Det har haft en rigtig god effekt - endda så god, at jeg har været dén, der skulle afreageres på ift. de nye omstændigheder, og det er helt okay.

Der kommer også et tidspunkt, hvor baby pludselig hele tiden hænger fast i håret på dén, der lige er i nærheden. I situationen kan det sikkert give mening, at man kommer til at sige, at han er dum, når han gør det eller han er ikke sød, det er træls han gør det - i bedste mening for at anerkende det ældste barns følelser/oplevelse. Men hvorfor fik han fat i håret? Hvis han er 3-4 måneder gammel, kan han jo ikke springe op og hægte sig fast i håret. Er det fordi storesøster/-bror ville kysse og kramme? Det er jo fantastisk og hjertevarmende, og det har et godt udgangspunkt for, at de danner gode relationer til hinanden. Det har endda flere fordele, hvis man tager den positive vinkel. Kan storesøsters hår sættes med hårklemmer/elastik? "Han er jo bare en baby, han ved ikke endnu at man ikke må det, men vi kan gøre sådan her, så han ikke kan få fat i det, imens han får kys og kram". Det ældste barn får også god læring ift. at møde andre åbent og rummeligt, selvom andre gør noget uhensigtsmæssigt. Vil den ældste ligge sammen og læse bog, kan baby få en bamse at holde ved, så der ikke bliver hevet i hår, tøj osv., imens de kan hygge sig.

I weekenden når A. er lagt ud i barnevognen har F. og jeg holdt fest og danset i stuen. Ikke for at fejre at A. var ude og sove, men fordi F. elsker musik og at danse. Så har vi skruet op og fjollet, og jeg kan mærke på hende, at det er kvalitetstid for hende og fuldstændig på hendes præmisser. Jeg har tænkt på, at hvis ens andet barn havde kolik eller ikke sov godt, ville det være svært at få givet det ældste barn den udelte opmærksomhed. Så må det være noget koordinering, hvor der bliver gået tur med barnevogn, imens man laver noget med den ældste. Hvis man da ikke selv, havde brug for et break. Når 3 bliver til 4, er der jo også to andre. Jeg har tidligere skrevet om tid til dig, mig og os, som du kan se HER.

Jeg kan ellers anbefale at have en plads på børneværelset, hvor man kan amme, imens man kan have prinsessekrone på og bare var til stede. Jeg kunne pludselig se min egen mulighed for også at slappe af, så jeg hentede en kop kaffe, satte mig godt til rette med en baby, der faldt til ro og en 3-årig, der bare gik og legede og havde brug for fysisk, stille tilstedeværelse.

For noget tid siden prøvede A. sin stemme virkelig meget af - hele dagen og flere dage i træk råbte hun og lavede skriglyde, fordi det var spændende og sjovt. Vi havde lige haft fokus på "stillestemme"/"indestemme" (dvs. netop ikke råbe), og nu havde vi så en baby, der gjorde det... "Mor, hun råber". "Ja. Det gør hun godt nok... Hun ved slet ikke endnu, hvordan man taler med stille-stemme".

Jeg har før hørt nogen sige, at "Åh, det er SÅ træls, at han råber". Da jeg selv var ved at blive lidt småtosset af det høje lydniveau, prøvede jeg noget, som jeg faktisk syntes virkede. Hun havde nemlig tydeligvis fået mange skingre lyde og meget høje toner helt på plads i sit repertoire... Så jeg talte meget stille, og prøvede at opmuntre hende til det. Hun forsøgte, men det var svært - og det var nok ikke den næste udfordring at kunne tale med en lav stemme. I stedet gik vi over til at øve os i mmmmor - og tanken om at det lille ord en dag, kommer ud af den lille mund er jo helt fantastisk.

Sugardaddy - et opråb til alle forældre!

Når det kommer til unge og deres brug af sociale medier, er det rigtig svært, hvornår man skal blande sig som forældre. Der har løbende været mange debatter om, hvornår man "overvåger" - om ikke de unge selv skal have et privatliv, hvor voksne ikke snager. I den sammenhæng er det mest fornuftige, jeg hørte, at man i hvert fald skal følge med i deres brug af de sociale medier på en sådan måde, at man ved hvilken tone, de har, og hvad de anvender medierne til. Man kan ikke se og vide alt, hvad de laver, men det er vigtigt, at man taler med de unge om, hvad der er på medierne.

På nuværende tidspunkt kan man på youtube se klippet "Jeg har en sugardaddy". Pigen er meget populær, og der er rigtig mange unge piger, der ser op til hende. Måske har dit barn set en af de 114.329 visninger, siden det blev offentliggjort for 7 dage siden?

En sugardaddy er én, der har mange ressourcer, som eksempelvis inviterer sin sugarbabe på dyre restauranter, giver dyre gaver som betaling for det, der måske starter med at være harmløst.

"Det ville Clara da aldrig gøre...."

Er det grænseoverskridende at tale med dit barn om emnet?

Måske kan det netop være den forebyggende indsats, der gør, at hun ikke blev sugarbaby. I kan evt. se klippet sammen og tale om, hvorfor man kunne fristes til at skulle tage ud og spise med en voksen, fremmed mand. 14000 kr. eller en ny iPad kan sikkert friste rigtig mange, men hvad er fornuften I at vælge det fra, når det tilsyneladende er så nemt og kun var en gåtur igennem byen? Er dit barn stærk nok til at vælge de materielle goder fra - og hvilke værdier har I i jeres familie, der overskygger disse?

Unge spejler sig i hinanden, og det er derfor stærkt bekymrende, når deres forbilleder får sugardaddies. Tal sammen i familien om det.

Link til videoen: https://www.youtube.com/watch?v=75jh4acf5fY&t=335s 

Kreativitet

"Hvorfor er det vigtigt at være kreativ? Det er det af mange grunde: Det er vigtigt at være kreativ, fordi den, der er kreativ, forholder sig åbent til sin omverden. Det kreative menneske er et spændende menneske. Den kreative borger er åben for andre muligheder" (Lars Qvortrup)

I min professionsbacheloropgave, som det så fint hedder, skrev jeg blandt andet om kreativitet.

Der er en ambivalens i forhold til, at der i vores samfund er en forespørgsel på kreativitet og innovation, samtidig med at vi i folkeskolen forstærker vores fokus på test og resultater (den debat vil jeg ikke gå nærmere ind i her).

Der kan være en forestilling om, at skolen nedbryder kreativitet, men det kan også sættes i perspektiv til, at kreativitet betragtes som et barnligt karaktertræk.

"Den svenske kreativitetsforsker Levin [...] fremhæver den opfattelse, at børn er særlig kreative omkring 10-års-alderen og generelt i perioden fra 6 år til 12 år. Her besidder de stor forestillingsevne og fantasi og er endnu ikke begrænset af tanken om nødvendigheden af at indordne sig. Det er Levins pointe, at mange herefter vil tilpasse sig og blive 'ordinære' voksne" (Lene Tanggaard)

I en klasse på mellemtrinet (4.-6. klasse) vil underviseren sandsynligvis kunne komme ind og råbe "Vil I???", hvortil eleverne vil springe op og juble "jaaaa!!" uden overhovedet at vide, hvad de ville være med til... De har så absolut ja-hatten på og vil gerne i denne alder. Hvordan undgår man at kvæle den lyst, det drive og den kreativitet, når børnene bliver unge mennesker?

Ifølge Lene Tanggaard, der er professor og forsker i kreativitet og læring, er der tre elementer, der opdyrker evnen til at mestre kreativitet:

• Fordybelse i traditioner og fag
• Fuskeri og eksperimenterende læring
• Modstand fra det materiale, der arbejdes med

Helt kort fortalt:

Fordybelse: Ofte forbinder man kreativitet med noget nyt, men det nye udspringer oftest af noget allerede eksisterende - det vil sige, at når børn øver sig eksempelvis i at male efter noget andet/kopiere er det egentlig en del af grundlaget for at kunne være kreativ. Før i tiden anså man kreative mennesker som nogle (nærmest guddommeligt) udvalgte få. Kreativitet udspringer altså fra noget allerede eksisterende, noget man i forvejen kan.

Fuskeri: Eksperimenter, leg og udforskning fremmer kreativitet. Kreativitet opstår ofte, når man får lejlighed til at eksperimentere med det, man allerede har haft fordybelse i. Det er her vigtigt, at der er adgang til at kunne fuske.

Modstand: Det er lidt mere abstrakt end de to øvrige punkter. Vi kan ville noget med det materiale, vi arbejder med - eller det kan ville noget med os. Det kan invitere til at blive behandlet på en særlig måde og/eller yde modstand i kreativitetsprocessen.

Et meget lille, konkret eksempel for at sætte ovenstående i perspektiv:

William på 5 år har længe malet monstre. Det gør han hver gang, han tegner og maler både hjemme og i børnehaven (fordybelse). I børnehavens værksted ser han op fra sit maleri og får pludselig øje på kassen med pailletter og knapper - og får en idé: Han kan lime dem på og bruge dem til eksempelvis monsterets øjne (han er igang med at eksperimentere, fuske). William kommer undervejs til at spilde limen - den rammer hans maleri, og han ser sig derfor nødsaget til at putte flere pailletter på, end han først havde tænkt sig. Han opdager hen ad vejen, at han kan udvide sin spildte limklat og bruge det som en meteorregn (det går hans storebror nemlig meget op i, og det synes han også selv virker interessant). (Modstand: Den spildte klat lim, der indbyder til at "tænke ud af boksen").

Børn eksperimenterer og fusker meget oftere, end man egentlig lige bemærker. Ser du det på vej ud af døren (og ser William, at du så det)? Er det en overspringshandling barnet laver, og jaja, den er flot skat, eller når du at se den skæve, sjove idé, som det faktisk var? :-)

I vinterferien var vi i sommerhus, og der er en anden tid og ro. F. byggede med lego (som hun faktisk aldrig gider derhjemme), og det startede med at være et tårn. Pludselig var det en skyder, og det er i hvert fald helt sikkert, at hun imiterede drengenes byggeri i børnehaven.

Jeg vil i senere blogindlæg komme nærmere ind på, hvordan man helt konkret med udgangspunkt i denne viden kan styrke børns forudsætninger for kreativitet. Jeg håber, du har lyst til at følge med og får nogle gode idéer, som du selv kan afprøve :-)

God weekend derude!

Kh Louise

Kilder:

Lars Qvortrup: "Kreativitet som vidensform og resurse". KvaN, tidsskrift for læreruddannelse og skole, vol. 76/2006 (citat fra side 28)

Lene Tanggaard: "Fornyelsens kunst - At skabe kreativitet i skolen". Akademisk Forlag. Professions|Serien. 2010 (citat fra side 20)

Børns seksualitet

I efteråret var jeg til forældremøde i F.s institution, hvor seksualvejleder Marlene Quist Simoni holdt oplæg om børns seksualitet. Det kom på et tidspunkt, hvor jeg i forvejen lige havde nået at tænke, at det var et område, som jeg vidste absolut intet om. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere situationer, så det passede mig rigtig godt at høre om det.

Min umiddelbare reaktion ved børns seksualitet ville nok have været, at de lige skulle lade være med det... Jeg følte mig til gengæld godt klædt på til opgaven bagefter. Det er nemlig vigtigt, at børn ikke oplever, at det er forkert, at de rører ved sig selv, da de så kan erfare, at det, de føler og gør, er noget forkert. Det kan påvirke deres forhold til egen krop hele livet igennem.

Det var meget brugbart og hun var god til at formidle det faglige ift. børns seksualitet fra de starter i 3-4 års-alderen og helt op til teenageårene, men især også hvordan man som forældre kunne forholde sig til det alt efter barnets alder. Jeg synes, at alle forældre burde høre oplægget, da det giver rigtig god viden til, hvordan man støtter sit barn.

Det aller vigtigste jeg fik med mig den aften var, at børns seksualitet ikke er det samme som voksnes. Vi skal "tage de voksne briller af", hvor det virker forkert, at børnene fx undersøger sig selv. Ud fra børnenes perspektiv er det helt harmløst, og det er nyttig viden alle burde have - især forældre og fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Vores reaktioner ift. deres seksualitet har en overraskende stor betydning for deres selvværd, og det kan påvirke dem helt frem i deres voksenliv.

Vi vil så gerne støtte vores børn - og de skal helst gøre som vi siger, og ikke hvad vi selv gør. Der er et øget fokus på kroppen, og hvis man ikke selv er tilfreds og glad for sin krop (hvor mange er egentlig det?), kan det være svært at give sine børn forudsætningerne for at være glade for deres egne kroppe.

Marlene Quist Simoni får min varmeste anbefaling til forældremødet i børnehaverne og skolerne.

Du kan se mere her:

marleneq.dk/

"Den største forudsætning for en sund seksuel udvikling, er at barnet og den unge støttes i opbygningen af et solidt selvværd"

Vinterferien

Der har været stille her på bloggen, fordi vi har holdt vinterferie :-)

Vi startede ud med et dejligt besøg af en god ven og hans søde familie, som vi ikke havde set længe.

Søndag var der gang i den. Virkelig gang i den! Vi mødtes med venner ved indgangen til Leos Legeland, da de åbnede klokken 10. Det var første gang, vi var der, og det var et hit - bestemt ikke sidste gang vi kommer der. Vi var der i fem timer, og børnene havde givet den gas i al den tid, vi var der. Det er et godt sted at få brændt krudt af, og børnene får i hvert fald deres motion, for der var mange børn, der løb rundt med sved på panden. Her bliver den fysiske aktivitet til en leg: Børn opdager ikke, hvor meget de bruger deres krop, selvom de løber, klatre, cykler, spiller bold,... Har man større børn, der har godt af ekstra motion, kan legelandet være en mulighed. Årskortet koster 1500 kr. og det er først 11. gang, det er tjent ind, så hvis man skal have udbytte af det, skulle man tage en tur derind jævnligt. Havde man årskort ville man sikkert også tage derind en hverdag, en dag i weekenden og særligt i ferieperioder - så kunne det også hurtigt blive mange gange på et år. Nogle forældre sad og hyggede sig sammen, en strikkede, andre sad med deres computere og andre sad med en bog, imens deres børn legede. Man kan endda have sig selv godt beskæftiget, imens børnene drøner rundt og hygger sig.

Mandag til onsdag var vi i sommerhus, og det var lækkert at komme hjemmefra og bare være os fire sammen i dejlige omgivelser, hvor vi bare skulle hygge os. Sixten skulle dog arbejde tirsdag og torsdag, og torsdagen tilbragte vi hjemme, hvor vi nød at være hjemme igen og F. fik leget med de ting, som hun havde været afsted fra. Fredag havde jeg pigerne med på bus- og togtur op til mormor og morfar, hvor Sixten kom senere, og vi spiste aftensmad.

Jeg havde for noget tid siden snakket med en pædagog i børnehaven om de glæder, børn har. De vil gerne på tur i bus og tog, og det er ikke altid de samme ting, som vi forestiller os, der ville være det sjoveste at lave i en ferie. Hendes datter var blevet spurgt, hvad hun ville til sommer, og hun ville gerne med toget(!) Jeg havde derfor forestillet mig en rigtig god togtur, hvor vi skulle til mormor og morfar, men det blev ikke helt som forventet. Om det bare ikke lige skulle have været dét tog, eller om vi var det forkerte sted i det, aner jeg ikke. I hvert fald endte vi med at være i en lille gang, hvor barnevognen lige kunne være, F. og jeg sad på gulvet, og så var der ellers mange andre, der stod tæt i den lille gang... Ikke lige hvad jeg havde tænkt, men vi var i det mindste med toget, og da jeg spurgte F. om det var en "mega god eller bare lidt god tur med toget", sagde hun, at den var god. Det var jo heldigvis kun mig, der vidste, at vi skulle have siddet på blå klapsæder, hvor der var masser af plads til barnevognen.

Lørdag slappede vi af, og Sixten og F. hentede mad på Bone's. Før i tiden, når vi skulle hygge os rigtig meget, købte vi gode bøffer og lavede super lækker mad sammen. Nu har vi to børn og er blevet en rigtig take-away-family, når vi bare skal hygge os! Det har absolut sine fordele :-)

I vinterferien var jeg også så heldig at få fire bundter hvide roser af min søde mand helt uden nogen anledning

- og erantis af F. ved sommerhuset ❤

Vinterferien sluttede af med en helt fantastisk, årlig fastelavnsfest hos en fra mødregruppen med F., hvor der var en masse herlige, udklædte børn. F. valgte denne gang at klæde sig ud som prinsesse... ;-)

Fastelavn

Pludselig er der gået et helt år, siden det sidst kom bag på mig, at det var fastelavn (igen)...

Det første år, hvor F gik i dagpleje, fandt vi i sidste sekund ud af, at der skulle afholdes fastelavn. Vi fandt en lyserød tyl-kjole, som vi havde fået med noget andet tøj fra familie. Voila - en prinsesse! (hun var 1 år og opdagede knap nok, at der var udklædning). Da F. var 2 år, havde vi fået udklædning med en tøjpose fra familie, så det gik helt af sig selv. Det heldige er, at vi nu har kostumer til A., så det kan vi bare finde frem, når vi igen overraskes over fastelavn, og kan nøjes med at panikke over et kostume til F. hvert kommende år, det er godt at have nogle traditioner...

F. har langt hår, og det måtte kunne udnyttes ift. hendes udklædning, så jeg havde først forestillet mig, at hun kunne være Ida fra Emil fra Lønneberg eller Motor-Mille. Min bedre halvdel mente absolut ikke, at hun skulle være Ida, så det blev Motor-Mille, men vi havde hverken blå heldragt eller briller. I sidste weekend foreslog hende i min mødregruppe, at hun jo kunne være Pippi ift. fletningerne, og det gav rigtig god mening. For det måtte jeg kunne sammensætte med hendes tøj, hun havde i forvejen. Det er tydeligvis ikke mig, der får hjulene til at køre rundt for dem, der forhandler børnekostumer. 

En hurtig Google-søgning viser forskellige outfits for Pippi, så jeg gik efter stilen (i den eksisterende garderobe) og ikke forklædet...

Den lilla Hr. Nilsson dukkede op blandt babylegetøjet, og det var faktisk ret smart, at han kunne sættes fast på en knap, så han ikke smuttede nogen steder.

Ja ja, det kan da godt være, det ikke lige er magen til Pippis tøj, og hun har heller ikke orange hår eller ståltråd i fletningerne. Men kan de 10%, der er klædt ud som Elsa, måske få ting til at fryse til is, når de rører ved det? I don't think so! (Så fik jeg lige retfærdiggjort vores udklædning på bedste børnehavemanér...)

Jeg er træt af alt det Frost-halløj og tilsvarende ting og sager, børnene forelsker sig i, fordi alle de andre har det. F. fik i adventsgave et sæt tøj til barnedåb, og da jeg ser hendes tamme blik i øjnene, da hun kigger på det (det er jo hverken lilla eller grøn), hører jeg mig selv hurtigt udbryde "eeeej! Det er jo en ELSA-lyseblå-kjole!" Og hvad gør pigen? Hun lyser op og synes, det er flot. Det er lidt irriterende, at det faktisk havde den ønskede virkning. Men hvad havde jeg regnet med? Mit idol var Pocahontas - og ja i den betydning, at jeg ville "være Pocahontas, når jeg bliver stor!" Æblet falder sgu ikke langt fra stammen. Min mormor kom en dag på besøg, og ser jeg sidder inde imellem to bjælker - hvad jeg laver? "Jeg leger Pocahontas". Det så sådan ud:

Vi har en trøje med Elsa på, som vi har fået fra venner, hvis datter er vokset ud af det. Det ændrer da lige morgenscenariet fuldstændig, at hun får den på. Har barnet overhovedet set filmen? Nej. Hun er hoppet med på bølgen i børnehaven, og så har hun set youtube-klip, som hun synger med på: "Met it go - met it goooooo!".

Til fastelavn i børnehaven igår sad tre kjole-piger på række, da vi kom. F. kiggede bare mut på dem. Øv. Det var helt tydeligt, at hendes ønske, om også at være Elsa, var større end mit behov for, at hun netop ikke skulle have sådan noget på. Det er sikkert sidste år, jeg bestemmer udklædningen. Men hun var i det mindste tilfreds med at have to forskellige strømper på.

Jeg har en kollega, der fortalte, at hendes børn ikke skal gå rundt og rasle - hun ser det som tiggeri, og det skulle hendes børn ikke. Den tankegang kan jeg sagtens følge, og jeg kan egentlig godt lide, at fastelavn handler om udklædningsfesterne.

I det nordjyske holder vi vinterferie i uge 8, og den blev naturligvis skudt igang med den obligatoriske, ugentlige risengrød!

God weekend derude :-) 

Kh Louise aka. Pocahontas

Nem hverdagsmad #2

Når man har haft en lang dag i børnehave, er det godt at komme hjem og få sin livret. Livretten er risengrød. Vi spiser meget ofte risengrød. Det er nemt at lave, så det er blevet en af vores "nemme hverdagsretter". Sixten er egentlig ikke så vild med risengrød, men der kommer åbenbart et tidspunkt, hvor det bare skal være nemt, og man kan se det gode i, at barnet spiser løs, og derfor bliver mæt og træt efterfølgende.

Igår skulle vi have risengrød, og jeg leder efter grødris. Jeg havde nemlig købt et kæmpe lager til vores enorme forbrug. Det viser sig, at vi har brugt samtlige pakker på rekordtid, og min ammehjerne går (endnu mere) i stå. Sixten kan vist se, hvordan det hele lige kortslutter på min øverste etage, og siger, at han finder på noget. Så det gør han da bare lige og tryller omelet frem. Heldigvis var det ikke én af de uger, hvor vores køleskab er fuldstændig tomt.

F. er hårdt ramt af forkølelse og efter en tur på biblioteket med børnehaven igår og fastelavnsfest imorgen, trængte hun til en dag hjemme i dag. Hun havde lyst til leverpostejsmadder og peberfrugt i eftermiddags, så det fik hun en masse af. Sixten så derfor ikke nogen grund til, at vi skulle have risengrød til aftensmad, hvilket han jo havde fuldstændig ret i. Så vi skulle have noget andet... Han foreslog rugbrød. For det har jeg jo ikke levet af i virkelig lang tid og fået til minimum ét måltid om dagen de sidste uger. Vi skulle derfor have mad fra Fandanko! Det er så lækkert, og dét kan man da kalde nem hverdagsmad! F. faldt i søvn i bilen på vej derned og var lige til at bære i seng, og A. var i mellemtiden faldet i søvn i mine arme. Så var der lige pludselig spontan, kærestemiddag på en helt almindelig torsdag - ja tak. God lille-fredag til jer derude :-)